Vejen hjem var mørk og lang og ingen har jeg mødt
snart bli'r aftenerne kølige og sene
Kom her og trøst mig lidt, for nu er jeg temlig træt
og med èt så forfærdelig alene
Jeg havde aldrig anet at mørket var så stort
går og tænker på alt det som man burde
der var så mange ting, jeg sku' ha' sagt og gjort
og det var jo så lidt jeg turde

Skynd dig nu elskede, skynd dig at elske
Dagene mørkner minut for minut
Tænd vore lys, vi nærmer os natten
snart er den blomstrende sommer slut

Jeg leder efter noget, som vi måske glemte helt
og som du kunne hjælpe mig at finde
En sommer går forbi, den er så alt for kort
den er drømmen om det, vi kunne vinde
Men du vil måske komme før skumringen bli'r blå
og før engene er tørre og tomme
Måske finder vi hinanden, måske så vi hitter på
så det blomstrer dagen er omme

Skynd dig nu elskede, skynd dig at elske
Dagene mørkner minut for minut
Tænd vore lys, vi nærmer os natten
snart er den blomstrende sommer slut

Nu blæser stormen ude, og låser som'rens dør
det er for sent nu at undres og lede
Jeg elsker måske mindre, end jeg gjorde før,
men mere end du vil få at vide
Nu ser vi alle lysglimt på efterårets kyst
hører bølgerne slå imod stranden
Et eneste er vigtigt, og det er hjertets lyst
og at vi må være sammen med hinanden